• Miljøet er også vores ansvar

    Vi tilbyder både Svanemærke- og FSC-mærkede tryksager

FSC Miljømærket for ansvarligt skovbrugFSC®

Vestergaards Bogtrykkeri er FSC® certificeret og kan tilbyde vores kunder FSC mærkede tryksager, der dokumenterer, at papiret er produceret af genbrugspapir eller af træfibre, der stammer fra forsvarligt drevne skove og andre kontrollerede kilder.

FSC (Forest Stewardship Council®) har til formål at fremme en miljømæssig, social og økonomisk forsvarlig drift af skovbrugene. God skovdrift sikrer, at træfældningen opretholder skovens biologiske mangfoldighed, produktivitet og økologiske processer. FSC mærket sikrer, at materialeforbruget til tryksagen bidrager til bæredygtigt skovbrug.

For at opnå FSC certificering kræves det, at såvel leverandøren af råvarer som trykkeriet kan spore papiret tilbage i forsyningskæden og derved garantere, at det anvendte materiale lever op til kravene.

Klik her for at se vores certifikat.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, der stiller krav til miljøpræstationen af både trykkeri og tryksag med udgangspunkt i produkters livscyklus.

Når du bestiller en tryksag med Svanemærket, er du med til at mindske miljøbelastningen.

Vestergaards Bogtrykkeri er et svanemærket trykkeri. Vi overholder skrappe miljøkrav og har fået Svanelicens til at producere tryksager. En svanemærket tryksag, er en tryksag med en god miljøprofil.

Vores produktionsproces er blandt de mindst miljøbelastende sammenlignet med andre trykkerier. Kravene omfatter i første omgang trykprocessen, herunder energiforbrug samt papiret og de kemikalier, som trykkeriet anvender. Svanen belønner også en produktionsproces, der gør genanvendelse af tryksagerne lettere.

Læs mere om svanemærkeordningen på www.ecolabel.dk

Klik her for at se vores certifikat.